Seneste nyheder
Hvad er palliativ pleje?
Privat hospice i København og omegn
Hospice i København
Hospice på Sjælland
Job som privat sygeplejerske – Bliv del af vores team af kompetente og erfarne sygeplejersker
Er du uddannet sygeplejerske med mere end syv års erfaring? Brænder du for at gøre en forskel for alle typer patienter – og særligt ældre? Er du opmærksom, tillidsvækkende og lyttende i din måde at arbejde med patienter på? Drømmer du om et job som privat sygeplejerske med tid til den enkelte patient? Så er du måske Privat Sygeplejerske ApS nye privat sygeplejerske.
Vi er et team af professionelle og kompetente sygeplejersker, der brænder for at gøre en forskel for vores patienter. Vi tager alle typer opgaver – lige fra genoptræning og omsorgsbesøg til demensforløb og pallativ pleje. Læs mere om vores forskellige sygeplejeopgaver her.
Vi har fokus på dokumentation i henhold til gældende regler fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Vi har overlevering mellem os sygeplejersker, og handler altid med patientens ønsker og behov for øje. Vi kommunikerer åbent mellem hinanden og med patienter og pårørende, og sætter pris på at kunne sparre og assistere hinanden.
Du vil blive grundigt oplært og klædt godt på til at varetage dine sygeplejeopgaver hos os. Vi hjælper hinanden, og du kan løbende sparre med dit team.
Kontakt Margit Egeskov for at få mere at vide om en stilling som privat sygeplejerske hos os – uanset om du ønsker at være privat sygeplejerske i Nordsjælland, på Fyn eller i Jylland.