I forlængelse af vores sidste artikel: Kommer her en mere uddybede artikel, omkring vores rolle og opgaver, hos patienter uden pårørende. Margit Egeskov fortæller her, hvordan disse opgaver adskiller sig fra opgaver med pårørende. – Og hvad der er helt særligt ved disse opgaver.
Nogle terminale patienter har ingen pårørende. Hvordan adskiller denne type opgave sig fra patienter med pårørende?
Margit beskriver: ”Det er lidt anderledes, for der går vi på en måde ind og tager den daglige drift af hjemmet. Her er vi simpelthen patientens forlænget arm. Vi bliver en form for pårørende, men man er også sygeplejerske og man er stadig professionel. Vi varetager lidt flere opgaver omkring patienten.”
Jeg vil gerne prøve at give et eksempel: Jeg har en patient, som jeg kommer ud til, fordi der ingen pårørende er, og patienten er på sin sidste tid. Det første jeg faktisk siger til ham, det er – Når nu vi kommer ind med vores team, så allerede nu tager jeg en del af dine bekymringer. Noget du slet ikke skal spekulere på mere, for dem påtager jeg mig, og dem får jeg styr på
Margit uddyber: ”Det som terminale patienter uden pårørende vil opleve. Det er at der er styr på tingene og hele tiden afstemmer vi med patienten. Er det det du vil, er det den her vej vi skal gå? – Og på et tidspunkt, så kender vi patienten så godt, så vi faktisk kan tage nogle beslutninger for dem. – Så de ikke hele tiden skal forholde sig til noget. Vi tager en stor del af bekymringen.
Hvad er det i kan bidrage med, når en terminal patient ikke har nogle pårørende?
Margit beskriver: ”Vi skaber tryghed, ved at der er styr på tingene. Vi er til stede, vi er hele tiden inden for få meter af dem. Så de hele tiden kan få den hjælp de skal have. Mange gange kan vi faktisk imødekomme dem, inden de selv ytre deres behov. Vi lærer hurtigt dem og deres behov at kende.
”Tit er patienter uden pårørende, nogle som har levet alene i mange år. Så når vi kommer og er sammen med dem døgnet rundt. Tilbyder dem en omsorg, de ikke har haft længe, så sker der tit det, at patienten blomstrer helt op i en periode.”
Det sker, fordi de har været underernæret på omsorg. Det gør, at nogle gange så de patienter, hvor man ikke mener der er så langt igen, så får de faktisk en rigtig flot sidste tid. – På grund af den her opblomstring.
Hvad er særligt ved et forløb med terminale patienter uden pårørende?
Margit forklarer: ”Det vi ser, er, at det opstår en meget tæt relation og jeg ved af erfaring, at den økonomiske del, den træder i baggrunden. Patienten oplever ikke, at det er en ydelse som sådan. De oplever en oprigtig interesse, pleje og det er så vigtigt, at patienten oplever den her oprigtighed. – At de oplever den her professionalisme og professionelle tilgang til patienten. Det er det, som giver rammerne omkring det her at være uden pårørende. – Og i stedet have en privat sygeplejerske til stede.
Hvor mange forskellige sygeplejersker er inde over et terminal forløb?
Margit beskriver, at der normalt er tilknyttet 6-7 sygeplejersker på forløb med døgnpleje. Privat sygeplejerskerne er der 12 eller 24 timer ad gangen. De har fundet frem til det ikke gør noget med 6-7 sygeplejersker, når de er der så lang tid ad gangen. Det giver kontinuitet hos både patienten og for sygeplejerskerne.
Hvordan håndterer I som sygeplejersker, at den uheldbredeligt syge ingen pårørende har? Og hvordan adskiller det sig fra et forløb med pårørende?
Margit fortæller: ”Det er klart, at patienten her kan være noget mere sårbar, og det er vi meget opmærksomme på den her sårbarhed. At det faktisk er os, der er her nu og os, der vil være der til det allersidste. Den sårbarhed er vi meget bevidste om, hvad skal vi beslutte og vi skal have talt med patienten i den tid vi er der. Så vi gør det på den helt rigtige og bedste måde for patienten. Der er bestemt en sårbarhed, som vi tager på os i sådan et forløb.”
Margit forklarer hvordan det adskiller sig fra når der er pårørende:
Når der er pårørende, er man selvfølgelig også meget på mentalt der vil de pårørende jo tage nogle af bekymringerne for den døende. Der er vi selvfølgelig også med til nogle samtaler og de svære samtaler – Og dem er der selvfølgelig mange af.
Margit fortæller yderligere, at det oftest er en nabo, en ven eller bekendt, revisor, advokat som gør den uhelbredeligt syge opmærksom på muligheden med en privat sygeplejerske. – Som kan være der for vedkommende gennem den sidste tid.
