Anne Mette er en erfaren privat sygeplejerske, og har flere gange varetaget terminale forløb. Der er mange fordele ved terminal pleje i eget hjem. Hun fortæller her om terminale sygeplejeforløb, og hvordan hun som privat sygeplejerske kan gøre en stor forskel gennem god sygepleje til den døende og støtte til de pårørende.
Terminal pleje i eget hjem tilrettelægges med patient og pårørende
Gennem god kommunikation sikrer Anne Mette, at patient og pårørende kan være trygge ved hendes tilstedeværelse under hele terminalplejeforløbet. Det handler om at lytte og være nærværende i mødet med de involverede, samt udvise medfølelse på en professionel måde, der indgyder tryghed og tillid.
”Nogle gange har vi været i kontakt med patienten igennem længere tid, mens vi hos andre først træder til i den sidste fase. Fælles for forløbene er, at jeg skal spore mig ind på patientens og familiens behov. Jeg skal finde ud af hvem, der tager beslutninger, og hvilke ønsker, de har. Mange gange kan det være svært for de pårørende at træffe beslutninger. De skal tage stilling til mange ting. Det kan være alt fra patientens sidste ønske, kontakt til hjemmepleje, begravelsesforberedelser til koordinering med egen læge. Når jeg kender familien, kan jeg træde til og guide dem i processen, så de kan træffe beslutningerne uden at det bliver for overvældende.”
Vi er et lille hold af privat sygeplejersker, der kender patient og pårørende godt. Vi holder os professionelt i baggrunden, men er altid til rådighed.
Anne Mette, Privat sygeplejerske
Hospice i eget hjem med privat sygeplejerske
Vi oplever, at flere og flere terminale patienter har et ønske om at gå bort i deres eget hjem. Man kan sige, at patientens hjem skal fungere som hospice, hvor patienten forbliver i sine egne omgivelser til det sidste.
”Når livets slutning nærmer sig for mine patienter, er palliation – lindring af uro, kvalme og smerte – særligt i centrum. Det er vigtigt, at patienten ikke har smerter, men er vellindret. Og man er som regel mest komfortabel og tryg i egne omgivelser. Hospice i eget hjem er derfor en ideel løsning. Vi er et lille hold af privat sygeplejersker, der kender patient og pårørende godt. Vi holder os professionelt i baggrunden, men er altid til rådighed.”
Sådan kan en privat sygeplejerske gøre en forskel gennem terminal pleje i eget hjem
”For den døende kan jeg gøre en forskel på både det fysiske og psykiske plan. Fysisk kan jeg smertedække patienten, så de ikke har ondt. Jeg kan også afhjælpe maveproblemer og sørge for sårpleje af de sår, der kan komme af at være sengeliggende. Psykisk kan jeg være med til at dæmpe angst og skabe tryghed omkring situationen gennem samtale. Nogle har brug for at få sagt nogle ting og måske skrive noget ned. Alt jeg gør, er til for at patienten får en så værdig død, som de kan, og som opfylder de ønsker, de har.”
Med min sygeplejebaggrund kan jeg koordinere de forskellige instanser, så det passer bedst til patientens terminale forløb. Det aflaster i høj grad også familien, som får taget disse opgaver af deres skuldre.”
Anne Mette, Privat sygeplejerske
Støtte til pårørende til terminale patienter
Der er mange ting, som pårørende til terminale patienter skal håndtere, tænke over og være med til. Det kan gøre situationen meget uoverskuelig, da de pårørende samtidig er i en sorgproces.
”Mit arbejde handler meget om at forudse de pårørendes behov, og derved være på forkant med hvad de får brug for. På den måde kan jeg aflaste noget af den stress, som de bærer på. Ofte oplever jeg også, at de har mange spørgsmål. Det kan være om alt fra medicin og smertelindring til forberedelser til begravelse. Uanset hvad, så kan de pårørende komme til mig.”
Samarbejde med læge, hjemmepleje, plejehjem og andre involverede
Udover at samarbejde med pårørende og den terminale patient, sørger Anne Mette også for at koordinere med andre involverede: ”Ofte er der læge, hjemmepleje eller andre med inde over. Med min sygeplejebaggrund kan jeg koordinere de forskellige instanser, så det passer bedst til patientens terminale forløb. Det aflaster i høj grad også familien, som får taget disse opgaver af deres skuldre.”
Vil du vide mere om vores hjælp til terminal- og palliativpleje, hjemmehospice eller døgnpleje med privat sygepleje?
Kontakt os for en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig i din situation.